“Den 34th Chaos Communication Congress (34C3) er en årlig fire-dages konference om teknologi, sikkerhed og utopia. Kongressen tilbyder foredrag, workshops og forskellige andre events omhandlede en række forskellige ting som for eksempel informations teknology, general kritisk-kreativ attitude overfor teknologi og diskutioner om teknologiens effekt på vores samfund.”

Sakset og oversat herfra.

Med andre ord er vi 12.000+ nørder samlet og der hackes på livet løs, det er lanparties som i 90’erne bare uden gamere og med mere internet (500 Gigabit)  og en masse kreative lys og kunstinstallationer.

Men når man har sagt hackere har man også sagt privacy nørder, det betyder at det er strengt forbudt at tage billeder med mennesker i som ikke har givet udtrykkelig accept til at være med i billederne, derfor virker mine billeder lidt mennesketomme. Men det er altså med fuldt overlæg.

Vi kørte fra Herning ved 17 tiden d. 27 December, min rejsemakker Robin og jeg pakkede Fiat’en og så satte vi kursen syd på. Robin havde fundet et billigt hotel lidt udenfor Leipzig hvor vi kunne overnatte for godt 1500kr i 4 dage. Så vi forventede et virkelig lurvet hotel, men blev enormt overrakset der var både  bad på værelset, reception og morgenmad – så efter vi havde tilkøbt morgenmad til hele ugen lå prisen på 2400kr. Turen tog omkring 9 timer inklusive pauser, så vi kom først i seng ved 4-5 tiden, hvilket gav os en håndfuld timers søvn.

Morgenmaden var over al forventning, personalet var super søde og service mindede og der var æg og frikadeller – så min diætist er godt tilfreds.

Da vi ankom til venue var der fine parkeringsmulighed, 6€ i døgnet, tilgengæld skulle vi bevæge os hele 500m for at komme fra bilen og hen til kongressens indgang, hvor der stod 4-5000 mennesker i kø for at få armbånd.

Det meste af dagen gik med at snakke med de folk vi kendte, få koblet de forskellige devices op på de forskellige netværk. Der er både Wifi, Kabler, SIP, GSM og DECT netværk – med offentlige ip adresser og telefonnumre.

Jeg er ikke super imponeret over maden dog, der er ekstremt meget fokus på vegansk mad – men absolut intet at spise hvis man er til low-carb. Af samme årsag har Robin og jeg overvejet at bruge en eftermiddag på at køre ud og se lidt af området og prøve et lokalt spisested.

Men stemningen er fantastiske, folk er fantastiske, alle er velkomne og man føler sig virkelig også velkommen. Alle kan tale med alle, som regel også på andre sprog en tysk, men det regner jeg med at fortælle lidt mere om imorgen hvor jeg også vil bruge lidt mere tid på at beskrive stemningen.

Glædelige julehilsener fra Leipzig