Ligeså langt som øjet rækker står der borde på ræd og rækker, fyldt med nørder, laptops, blinkende LED lamper i alle farver og faconer, rummet er mørkt og der er en blanding af tale, musik og maskinstøj i luften, en hypnotiserende summen gennemsyrer luften kun afbrudt i ny og næ af en klapsalve med båthorn og glædesråb som en anden håndboldkamp, hvad der klappes af er der ikke rigtig nogen der ved, det er bare noget vi gør som en slags social eksperiment for at se hvir mange man kan få med på bølgen.

Vi er et sted mellem 15 og 20.000 nørder fordelt over det mest af Lepzigs konferencecenter, der er folk der koder, folk der bygger robotter, folk der bager kage og laver mad, der er tecno musik og folk der drikker, der er børn der leger, der er lgbt-folk der snakker politik og der er hackere det spiller capture-the-flag.

Der er en liflig duft i luften af pandekager og fastfood, efterhånden som dagene går bliver der sat mere og mere lys op der blinker, lysende baloner, togbaner og man kan nærmest ikke opholde sig nogen steder uden man støder ind i spændende menensker der vil snakke, snakke om alt mellem himmel og jord.

Der afholdes en række store foredrag et par tusinde deltagere der bliver filmet og streamet, med spændende emner og foredragsholdere, der afholdes også en masse små self-organised workshops og talks, nogle er forberedt og andre opstår rent spontant fordi nogen får en ide.

Mig og Robin brugte det meste af dagen på at side og nørde ved Labitats assembly, et assembly er et område i nørde-salen hvor eksempelvis et hackerspace får tildelt en række borde. Det betød at vi fik snakket med en masse både kendte og ukendte ansigter, der blev byttet email adresser ( Twitter, Instagram, Telegram og hvad det nu altsammen hedder nutildags ).

Jeg var inde og se en talk om Intels Management Engine, men mit energiniveau var simpelthen ikke til at side stille så længe uden at beskæftige mig med andet end at lytte, så det blev ikke til så mange talks. Tilgengæld kodede vi til klokken var 2 før vi kom tilbage på hotellet.

det er meget svært at beskrive den stemning der er sådan et sted her, det er mega inspirerende og man får så mange input atman efter en hel dag her simpelthen føler sig overloaded. Så man vælter om i hotel sengen ved 2 tiden og har ømme føder og ondt i ryggen fordi man (jeg) har vadet _meget_ mere rundt end jeg er vandt til.

Men hold da op hvor er det spændende, fantastisk og inspirerende. Hvis du ikke var med her så har du taget et forkert valg. Robin og jeg har allerede besluttet os for at det her bliver en ny tradition, og vi er så småt begyndt at lure på hvilket hotel vi skal sove på næste år.